Om forsyningen
I Ringsted Forsyning står vi for forsyningsområderne vand, varme og spildevand.
Vandforsyning
I Vandforsyningen forsyner vi borgerne med godt og rent drikkevand. Her kan du se vores hovedopgaver:
- Planlægning og etablering af vandforsyningsanlæg
- Drift og vedligeholdelse af vandforsyningsanlæg
- Vejledning og service til forbrugerne
- Måling af vandforbruget til brug for afregning
Vandforsyningen skal økonomisk hvile i sig selv, hvilket betyder, at virksomheden hverken må give overskud eller underskud, når regnskaberne betragtes over en årrække.
Vandforsyningen dækker i dag 85% af vandforsyningen i kommunen. De sidste 15% dækker de private vandværker.
Varmeforsyning
I Varmeforsyningen forsyner vi borgerne med fjernvarme. Her kan du se vores hovedopgaver:
Planlægning og etablering af varmeforsyningsanlæg
Drift og vedligeholdelse af vandforsyningsanlæg
Vejledning og service til forbrugerne
Måling af varmeforbruget til brug for afregning
Varmeforsyningen skal økonomisk hvile i sig selv, hvilket betyder, at virksomheden hverken må give overskud eller underskud, når regnskaberne betragtes over en årrække.
Varmeforsyningen dækker al kollektiv varmeforsyning i kommunen, hvilket svarer til 76% af behovet for varme og varmt vand. De sidste 24% dækkes af naturgas og individuel opvarmning.
Kloakforsyning
Kloakforsyningen afleder og renser spildevand fra virksomheder og private husstande. Her kan du se vores hovedopgaver:
- Give borgerne en god service.
- Sikre, at åer, søer og hav ikke bliver forurenede.
- Sørge for at driftsforstyrrelser bliver udbedret hurtigst muligt.
- Minimere følgeskader af driftsforstyrrelser.
- Sikre at medarbejderne oplever et godt arbejdsmiljø.
- Sørge for, at lugtgener fra kloakanlægget undgås.
- Sikre, at vedligeholdelse sker miljømæssigt, teknisk og økonomisk optimalt.
Betaling
Takstoversigter kan du hente her.

