Arbejdsmand der skriver på en blok

Anlægsarbejdet på Balstrupvej starter i uge 15

Så er det tid til nyt for projektet omhandlende Balstrupvej og Egevej

Vi går snart igang med gravearbejdet

Ringsted Forsyning har indgået kontrakt om arbejdet på Balstrupvej og Egevej med entreprenørfirmaet Holbøll A/S. Skurbyen vil blive sat op på Balstrupvej 33B. Skurbyen forventes at være på plads i uge 14.

Holbølls entrepriseleder er Simon Østrup Eigaard og Byggeherrens tilsyn bliver udført af Mark Mathiesen.

Simon vil være at træffe i skurbyen indenfor almindelig arbejdstid, hvis du har behov for hjælp til ind/udkørsel, skal flytte eller andre særlige omstændigheder. 

Gravearbejdet starter for alvor i uge 15

Som den første del af anlægsprojektet, bliver vandledninger etableret i fortovet på den nordlige side af Balstrupvej (de ulige husnumre). Fortovet bliver reetableret med nye fliser, og de asfalt-kantsten som er der i dag, erstattes af to rækker chaussésten.

 

Projekt-reference
Balstrupvej