Billede af frossent blad

Hold øje med dine vandinstallationer

Vejret har vist tænder over flere omgange. Først med voldsomme mængder vedvarende regn og nu helt ned til tocifrede minusgrader. 

Hård frost, regn, tøvejr - og forfra igen!

Vejret har vist tænder over flere omgange. Først med voldsomme mængder vedvarende regn og nu helt ned til tocifrede minusgrader. Det kan betyde frostsprængte målere, hvis de sidder udendørs, og der kan ske brud på vandinstallationer såvel ude som inde, når frosten begynder at tø.  

Vi opfordrer derfor alle til at tjekke deres målere for frostskader og holde øje med deres vandinstallationer den kommende tid.  

Hvad skal du gøre? 

Hold øje med dit forbrug, tjek din måler for alarmer. Ser det normalt ud? Tag kontakt til en VVS-installatør, hvis der er tegn på lækager eller brud på dine vandinstallationer.  

For de fleste vandforbrugere hos Ringsted Forsyning, er det muligt at få et sms-varsel, når der registreres tegn på lækager og brud af vandinstallationer. 

Det er stadig vigtigt at du selv holder øje med din vandmåler, selvom du kan få automatisk information om dit vandforbrug.

Vores besked om vandforbrug er en service til dig. Vi tager ikke ansvar for øget forbrug på grund af brud eller lækager. 

Du kan desuden følge dit forbrug på Min Forsyning. 

Som mange andre forsyninger, er vi nu også skiftet over til KMD's løsning Min Forsyning 2.0. Dette er en opgradering af den løsning, vi har haft indtil nu, som har været Min Forsyning 1.0.