Skovbrynet færdig kærehaveprojektet

Kærehave sommernyhedsbrev

Så kom sommeren og afslutningen af anlægsarbejdet nærmer sig. Her kommer lidt information om det resterende arbejde.

Anlægsarbejdet i Kærehave sommer 2023

Hestehaven, Kærupvej og Skovbrynet

I sensommeren 2023 udlægges asfaltslidlag.

Umiddelbart inden asfaltudlægningen oprettes fortovsbelægningen på Hestehaven, dér hvor den er skredet i kanterne, fordi der har været tung kørsel henover. Når vi ikke gør det før, skyldes det, at skaden nemt kommer igen, så længe der ikke er mere asfalt til at holde på stenene. Inden asfaltarbejdet bliver dækslerne på forsyningens brønde i vejen også udskiftet.

Græsrabatter langs Skovbrynet og Kærupvej gøres færdige  med muld og græssåning inden sommerferien.

Grus/sten-belægningen på Skovbrynet mellem Egevænget og Bøgevænget retableres, når arbejdet på Egevænget er afsluttet, da der indtil da vil være arbejdskørsel og gennemkørsel for beboere.

Når anlægsarbejdet på Egevænget og Kærehave Skovvej er afsluttet lukkes der for udkørsel til Køgevej og stien retableres i

Bøgevænget

Gravearbejdet på Bøgevænget er næsten færdigt og vejen er retableret med sten.

Vi mangler at grave lidt fjernvarme ned på Køgevej udfor Bøgevænget – dette udføres sidst i juni/først i juli  og varer ca. 14 dage.

Når gravearbejdet på Køgevej ved Bøgevænget er afsluttet lukkes der for udkørsel fra Bøgevænget til Køgevej.

Egevænget

På Egevænget er entreprenøren i gang med at grave de nye kloakstik ind til ejendommene. Sideløbende med dette arbejde startes fjernvarmearbejdet nu også op.

Arbejdet på Egevænget forventes at blive afsluttet med udlægning af asfaltbærelag med udgangen af juni måned. Asfaltslidlag udlægges først i 2024, når vejkassen har fået lidt tid til at ”sætte sig”.

Kærehave Skovvej

Gravearbejdet på Kærehave Skovvej 17- 54 er afsluttet. Brolæggerarbejde og græsarealer gøres færdige i starten af juni.

Midt i juni – når fjernvarmearbejdet på Skovvænget er afsluttet, begynder vi at grave fjernvarme ned til Kærehave Skovvej 1-15.

Når alt anlægsarbejde er afsluttet på Egevænget og Kærehave Skovvej genskaber vi også den smalle sti, som var mellem Skovbrynet og Kærehave Skovvej og lukker for gennemkørsel.

Kærehavevej

Fjernvarmearbejdet i vej/sti-arealer fortsætter frem til midt i juni.

Indvendig installation sker løbende herefter og tidspunkter for de enkelte husnumre varsles af de eksterne VVS-firmaer, som udfører de indvendige installationer for Ringsted Fjernvarme.

Skovvænget

Opgravning for etablering af fjernvarme er gået i gang og forventes afsluttet midt i juni – med undtagelse af asfaltarbejde og brolægning som færdiggøres sammen med de øvrige veje.

Indvendige installationer udføres herefter og varsles af de eksterne VVS-firmaer, som udfører arbejdet.

Køgevej

På Køgevej skal der graves nye kloakledninger ned i cykelstien udfor Køgevej 87 – 93 samt kloakstik til ejendommene. Herefter etableres fjernvarmehovedledninger og stik. Dette arbejde starter i slutningen af juni og varer til midt i juli.

Affaldshåndtering

Vi er meget glade for jeres store samarbejdsvilje i forhold til selv at gå over med affaldet, imens vi graver på jeres veje.

Fra mandag d. 5. juni køres der igen normal tømning (fra stativerne) på Skovbrynet og Bøgevænget. Affaldscontainerne på Skovbrynet vil derfor blive fjernet.

Beboere på Egevænget skal fortsat selv gå over med affald i containerne, indtil der er udlagt asfalt med udgangen af juni/starten af juli.

På Skovvænget skal vi grave i så kort tid, at vi opretholder normal tømning i perioden. Dvs. beboerne Skovvænget kan lægge affaldet i egne stativer – men på tømmedagene hjælper entreprenøren med at bære poserne ud til Kærehavevej, så renovationsbilen kan læsse dem dér.

Hvis I oplever problemer med manglende tømning pga. vores arbejde, må I altid gerne melde dette til AffaldPlus via kommunens selvbetjeningsløsning: Mit Affald – eller kontakte Ringsted Forsyning på telefon 6989 8000, så kan entreprenøren hjælpe med at udskifte posen.