Logo klimacykeltur

Klima-cykeltur med forsyningen

Skoletjeneste

Projektet udvikles af Ringsted Forsyning A/S og Frederiksberg Forsyning og er støttet af VILLUM FONDEN.

Et undervisningsprojekt

Projektet er udvalgt, fordi det sætter fokus på klimaforandringer, klimatilpasning og løsninger på udfordringer skabt af klimaforandringerne. Det er et innovativt og skalerbart undervisningsforløb, der styrker elevernes handlekompetence. Det er forankret i bæredygtighed, læring, leg, oplevelser, klimatilpasning og grønne vand-løsninger.

Eleverne skal på cykeltur rundt i byen og lære, hvordan, de bygninger, parker, grønne områder osv. de kender fra hverdagen gemmer på små og store klimatilpasningsløsninger. De skal opdage, i hvor høj grad klimatilpasning er forankret overalt i deres nærmiljø.

”Klima-cykeltur med forsyningen” er et helt unikt undervisningsforløb, der skal uddanne eleverne til at være medspillere i et samfund og i en verden, hvor klimaforandringer og klimatilpasningsløsninger er blevet en del af alles hverdag og ordforråd – både lokalt, nationalt og globalt.

Vi glæder os til at komme i gang.

Du kan læse mere om projektet på www.klimacykeltur.dk