Arbejdsmand der skriver på en blok

Sct. Knudsgade marts 2024

Vi er nu nået så langt i vores planlægning af anlægsarbejderne skal til at gå i gang. Vi starter op fra på mandag d. 4 marts.

Nyhedsbrev nr. 1, marts 2024

Vi starter op i krydset Dagmarsgade / Sct. Knudsgade. Her har Ringsted Forsyning et hængeparti fra den tidligere kloakering af Dagmarsgade, som vi skal have rettet op på.

Vi forsætter ned ad Sct. Knudsgade og første afspærringsområde vil være Dagmarsgade udfor Sct. Knudsgade og Sct. Knudsgade ned til ca. nr. 15.

Selve anlægsarbejdet i Dagmarsgade forventes at tage ca. 3 uger, hvorefter der igen bliver åbnet for kørende trafik i Dagmarsgade.

Der vil i hele perioden være åbent for gående trafikanter.

Entreprenøren (Hoffmann A/S) har lejet sig ind Sct. Knudsgade nr. 3.

På vores borgermøde var der stor interesse for de eksisterende træer. Jeg kan oplyse at de eksisterende træer fjernes og erstattes af nye træer af typen Amerikansk Ask. De bliver ikke nødvendigvis plantet på de samme steder, som de eksisterende træer står på.

Alle ejendomme inden for det afspærrede område, hvor renovationsbilen ikke kan komme til, får lavet en sluttømning og skal frem til vejen igen er farbar, aflevere deres affald på en affalds ø, som Affald Plus etablerer omkring hjørnet ved Sct. Knudsgade 46.

Lidt om projektet

Vi skal have udførte en separation af kloak systemet i Sct. Knudsgade, samt starten af Schandorphsvej. En separation betyder at regnvand og spildevand skal løbe i 2 forskellige ledningssystemer.

I Sct. Knudsgade har vi den udfordring, at alle ejendommene er sammenbyggede med facaden helt ud til vejskel. Det betyder at vi laver en såkaldt semiseparering, hvor vi samler regnvandet fra vejen og fra tagflade mod vejen op på nye regnvandsledninger, mens regnvandet fra bagsiden forsat skal løbe i de samme ledninger, som spildevandet.

Når denne delopgave er udført, går Ringsted kommune i gang med at leve en ny udformning af selve gaden, hvor der bliver fortove og cykelstier i begge sider. For at få plads til det bliver parkeringen lavet om fra skrå parkering til langsgående parkering.

Det betyder at vejen får et helt nyt udtryk og bliver lidt i stil med Dagmarsgade.

Hele projektet kommer til at løbe frem til december i år, hvis alt går som det skal. Når man graver i jorden, ved man aldrig helt hvad man finder, men gaden har været gravet op mange gange, så vi håber at vi undgår de store overraskelser.

Inden for de afspærrede områder er der parkering forbudt. Det betyder at der er nogle af jer der skal finde alternative parkeringsmuligheder. Vi har desværre ikke mulighed for at anvise alternative p-pladser specielt til jer. Det eneste vi kan gøre er at henvise til de øvrige veje og p-pladsen på Bøllingsvej.

Projekt-reference
Sct. Knudsgade