Stikplaceringsmøder Balstrupvej

Vi har i løbet af oktober og november afholdt stikplaceringsmøder med grundejere på Balstrupvej.

Stikplaceringsmøder Balstrupvej

Der er nu afholdt stikplaceringsmøder om hvordan vand, fjernvarme samt separering af spildevand og regnvand skal ske på de enkelte grunde. Vi har herunder samlet de vigtigste punkter vedr. Kloakseparering, som du/I bør være opmærksom på:

  1. Den eksisterende kloakstikledning fortsætter som spildevandsstikledning; Forsyningen etablerer en ny spildevandsstikledning frem til den eksisterende. Der placeres en skelbrønd ca. 1 meter inde på din grund.
  2. Forsyningen etablerer en ny stikledning samt skelbrønd (1 meter inden på grunden) til afledning af regnvand (tagnedløb og afløbsriste i belægninger) på de enkelte grunde; den nærmere placering aftales med grundejer. Resten af arbejdet på grunden skal du som grundejer selv stå for.
  3. Anlægsarbejdet påbegyndes i foråret 2024. Vi starter med fjernvarme og derefter spildevand. Vi forventer at være færdige med anlægsarbejdet ved udgangen af år 2024.
  4. Efter anlægsarbejdet er færdigt, vil du som grundejer modtage et brev fra kommunen om at du senest 6 måneder fra modtagelse, skal have frakoblet regnvand fra spildevandssystemet på egen grund.
  5. Ovenstående arbejde skal udføres af en autoriseret kloakmester. Kloakmesteren færdigmelder hans/hendes arbejde til Ringsted Kommune.
  6. For dem der vil undersøge alternative regnvandshåndtering, anbefales det at kontakte Teknisk Forvaltning, Miljøafdeling på teknikogmiljo@ringsted.dk
  7. Vedrørende dispensationer med hensyn til riste i kældernedgang skal der også rettes henvendelse til Ringsted Teknisk Forvaltning
Projekt-reference
Balstrupvej