Kvinde som sidder i snegen og drikker et glas vand

Vandkvalitet hos Ringsted Vand

Vandkvaliteten hos Ringsted Vand overholder alle krav. Der er ikke fundet pesticider eller anden forurening i vandet.

Vandkvalitet og prøver

Der er ikke fundet tungmetaller, pesticider, PFAS stoffer eller anden forurening i Ringsted Vands vandboringer.

Vandet fra Ringsted Vand overholder kravene til de såkaldte A-parametre, som vedrører organiske bakterier og kimtal m.v. samt B-parametre, som omfatter uorganiske stoffer som fx nitrit og ammonium.

Øvrige fremmede stoffer som chlorphenoler, opløsningsmidler, olieprodukter, PFAS, PAH forbindelser og mikrobiologi bliver der også analyseret på.  Der er ikke fundet nogen af disse stoffer i drikkevandet hos Ringsted Vand.

Alle disse nævnte analyser bliver håndteret via et akkrediteret laboratorium.

Ringsted Vand har boringer ved Tystevad Vandværk, Havemøllevej Vandværk og i Vigersted.

Endelig har vi hos Ringsted Vand vores eget analyseværktøj, hvor vi monitorerer for organiske stoffer, når vi arbejder på vandforsyningens ledningsnet. Her kan vi følge med i om det ændrer sig på vejen fra vandværk til forbruger.