Mobil med facebook og skriveblok

Cyanid er fundet i jorden ved opgravningen på Hovmarksvej

Pressemeddelelse

Analyser viser, at der er cyanid, kulbrinter og tjære i jordens øverste bærelag på Hovmarksvej. Gravearbejdet er standset og udgravningen er spærret af med hegn samt er der lagt et tykt lag sand over jorden. Beboere i området er blevet orienterede.

I onsdags under gravearbejdet til nye kloakledninger kunne graveentreprenøren se blå misfarvninger i den ellers mørke jord og det lugtede af tjære. Gravearbejdet blev derfor standset og udgravningen blev spærret af med højt hegn og der blev lagt et tykt lag sand over den blå jord, så lugten af tjære blev minimeret.

Der blev taget prøver i onsdags og resultatet af analyser viser, at der er cyanid, kulbrinter og tjære i jorden.  Forsyningen og entreprenøren tog allerede i onsdags deres forholdsregler og forberedte sig på cyanid forurening med hegn og et tykt lag sand. Dette selvom analysesvaret fra laboratoriet først tikkede ind mandag aften. Vi kontaktede Ringsted Kommune, Beredskabet og Aalborg Universitet. Her formodede man dog ikke, at der ville være cyanid i prøverne, herunder påvirkning for beboere i området.

Den cyanid som nu er fundet, er bundet i jorden og derfor ikke skadelig i denne form. Hvis det derimod kommer i forbindelse med syre, bliver skadeligt at indånde.

Hvordan den cyanidholdige jord er havnet på Hovmarksvej vides ikke. Den forurenede jord vil blive behandlet korrekt og med rette hjælp fra eksperter på området.

Vi afventer lige nu svar på yderligere prøver før en endelig stillingtagen for håndtering af jorden i området.