Kølegård på nyt varmepumpeanlæg grøn fjernvarme

Aftaler og betingelser fjernvarme

Aftaler om og bestemmelser for levering af fjernvarmeforsyning

På denne side kan du downloade dokumenter med vejledning og bestemmelser for leveringsbestemmelser af fjernvarme. Her kan du også finde aftalemulighederne for hhv. nye og eksisterende fjernvarmekunder.

Aftaler

Aftaler om fjernvarme

Der er to forskellige muligheder for aftaler om fjernvarme tilslutning: Aftale på Standardvilkår og Aftale på Unitvilkår.

Aftale på Unitvilkår

Vælger du en Aftale på Unitvilkår, leverer og installerer Ringsted Fjernvarme en unit og rør fra hovedhanerne og frem til afgangssiden af unitten. Leveringsgrænsen er ved afgangssiden af unitten. Unitten placeres i umiddelbar nærhed af hovedhanerne, og de forbindes med synlige rør. Ringsted Fjernvarme står får vedligeholdelse og eventuel nødvendig udskiftning af hele din fjernvarmeinstallation. 

Ringsted Fjernvarme sørger for demontering og bortskaffelse af dit eksisterende primære varmeanlæg (f.eks. olie- eller gaskedel). Du er ansvarlig for at opsige aftaler relateret til det eksisterende varmeanlæg. Demontering og bortskaffelse vil ske efter nærmere aftale med os.

Aftale på Standardvilkår

Ringsted Fjernvarme etablerer fjernvarmerør frem til husets ydermur og afslutter med et udvendigt ventilskab.  Det er herefter kundens eget ansvar, at købe og installere en passende fjernvarmeunit i ejendommen, så der kan leveres fjernvarme til ejendommen.  Kunden ejer fjernvarmeanlægget og vedligeholder det selv.

For priser se siden om takster

Kontakt os, hvis du ønsker at få tilsendt eller udleveret et aftalepapir. 

Ringsted Forsyning A/S er et aktieselskab 100% ejet af Ringsted Kommune.

Leveringsbestemmelser

Vi har en række leveringsbestemmelser for levering af fjernvarme og installation af fjernvarmeanlæg 

Spædevand

Her kan du finde oplysninger om spædevand

I tilfælde af, at en bygherre eller ejer ønsker at benytte spædevand fra Ringsted Kommunale Varmeforsyning, skal der monteres et spædevandsarrangement.

Du kan her downloade vejledning for montering af spædevands arrangement:

 

Herunder kan du finde dokumenter med vejledning og skitser ifm. etablering af indføringsrør i huset.

VVS-blanketter

Gå til siden med VVS-blanketter

Standard fortrydelsesret

Ejeren har ret til at træde tilbage fra denne aftale uden begrundelse inden for 14 dage. Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, hvor aftalen blev indgået. For at udøve fortrydelsesretten skal Ejeren meddele Selskabet (Ringsted Fjernvarme A/S, Bragesvej 18, 4100 Ringsted, 69 89 80 00, info@ringstedforsyning.dk) beslutningen om at fortryde denne aftale i en utvetydig erklæring (f.eks. ved brev eller e-mail). Ejeren kan benytte standardfortrydelsesformular, men det er ikke obligatorisk. Fortrydelsesfristen er overholdt, hvis Ejeren sender meddelelse om udøvelse af fortrydelsesretten, inden fortrydelsesfristen er udløbet.

Hvis Ejeren udøver fortrydelsesretten i denne aftale, refunderer Selskabet alle betalinger modtaget fra Ejeren uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor Selskabet har modtaget meddelelse om beslutningen om at fortryde denne aftale. Selskabet gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som Ejeren benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre Ejeren udtrykkeligt har indvilget i noget andet. Under alle omstændigheder pålægges Ejeren ingen former for gebyrer som følge af tilbagebetalingen.