Vandhane med rindende vand

Leveringsbestemmelser og vandkvalitet

I Ringsted er vandet stadig så rent, at vi ikke behøver at underkaste det kemisk behandling, før det sendes ud til forbrugerne. Rent vand er en af vore væsentligste ressourcer.

I Ringsted får vi alt vort drikkevand fra grundvandet. Det naturlige grundvand gennemgår en simpel vandbehandling på vandværket, inden det sendes ud i vandledningerne til forbrugerne.

Vand er det vigtigste grundstof, vi har, og grundlaget for alt liv. For at sikre forbrugerne drikkevand af god kvalitet føres løbende kontrol med kvaliteten af såvel grundvandet som af drikkevandet. Den offentlige kvalitetskontrol planlægges og udføres efter retningslinjer fra Miljøstyrelsen.

Der udføres seks kontroltyper: Boringskontrol, normal kontrol, udvidet kontrol, begrænset kontrol, kontrol med uorganiske sporstoffer og kontrol med organiske mikroforureninger.

De meget skrappe krav til drikkevand betyder, at selv meget små mængder af miljøfremmede stoffer kan betyde lukning af boringer. De lovgivningsmæssige grænseværdier til indhold af en række miljøfremmede stoffer er fastsat ud fra en filosofi om, at man ikke ønsker disse stoffer i vandet, uanset hvor lav en værdi man kan måle. Der er ofte en betydelig forskel mellem en sundhedsskadelig værdi og den grænseværdi, der er fastsat i loven, idet den lovmæssige værdi er betydeligt lavere.

Omfanget af kontrol afhænger af størrelsen på indvindingsanlægget. Jo større indvinding, desto mere kontrol.

Vandets hårdhed

Hvordan vurderes hårdheden af vandet?

Vandets hårdhed er bestemt af indholdet af calcium og magnesium. Hårdheden opgives i de tyske hårdhedsgrader °DH.
Et højt tal betyder, at vandet er hårdt, mens et lavt tal betyder, at vandet er blødt.

Hårdhedsgrad Betegnelse
0 - 4 Meget blødt
4 - 8 Blødt
8 - 12 Middel hårdt
12 - 18 Temmelig hårdt
18 - 30 Hårdt
over 30 Meget hårdt

Der stilles ikke krav til vandets hårdhedsgrad, men den bør ligge mellem 5-30 °dH.

Ringsted vandets hårdhedsgrad ligger mellem 17 og 21 °dH. Det vil sige, at vandet er hårdt.

Hvad analyseres der for, og hvordan er kvaliteten?

Ringsted Vand foretager hvert år kontroller af vandkvaliteten. Kontrollen sker flere steder på vandets vej fra indvinding til forbruger. I indvindingsboringerne kontrolleres hvert år det ubehandlede grundvand.

På vandværket kontrolleres grundvandet hver måned mikrobiologisk. På vandværket kontrolleres drikkevandet ca. 3 gange årligt for en lang række kemiske stoffer og parametre. På udvalgte steder på ledningsnettet bliver drikkevandet kontrolleret ca. 11 gange årligt. Der undersøges for såvel de stoffer, der naturligt er i vandet og for miljøfremmede stoffer, der normalt ikke hører hjemme i vandet. De miljøfremmede stoffer kan f.eks. være chlorerede opløsningsmidler, pesticider og rester af benzin og olie. I de tilfælde, hvor der bliver fundet miljøfremmede stoffer med et indhold tæt på grænseværdien, lukkes boringerne.

Vandanalyser tages jf. bekendtgørelse 1147. Indholdet af nitrat i indvindingsområdet ligger langt under de fastsatte grænseværdier. Ud over de kemiske analyser føres der også nøje kontrol med vandets bakteriologiske kvalitet. Der måles kimtal (se målinger) og bakterier ca. 20 forskellige steder i forsyningsnettet.

Vandprøverne, der indgår i den offentlige kontrol, udtages og analyseres af et godkendt (akkrediteret) laboratorium. Kvalitetskontrollen viser, at det leverede drikkevand er af god kvalitet.

Vandanalyse og kontrolhyppighed

Kontrolhyppighed hos Forbrugere pr. 01.01.2024

 

Hyppighed af A-parametre

19 prøver pr. år.

Hyppighed af B-parametre

3 prøver pr. År

Kontrolhyppighed Vandværker

1 gang årligt pr. Vandværk

Kontrolhyppighed på ledningsnet

1 gang årligt pr. prøvested

Kontrolhyppighed Boringer

Hvert 3 år.


Du finder seneste vandprøvemåling i fanen nedenfor under 'målinger'
Målinger
Her kan du se den seneste måling taget ved vores vandværk v. Havemøllen 
 
Ingen PFAS stoffer målt i drikkevandet 

PFOS er en del af PFAS stofferne PFOA, PFOS, PFNA og PFHXS. PFAS forbindelserne er inkluderet i vandforsyningens analysepakke og denne bliver løbende opdateret i henhold til de gældende grænseværdier. Målingen foretages hos Slutbrugerne, da disse målinger foretages hyppigst og derfor giver det med repræsentative og aktuelle billede.

Vi måler for i alt 22 typer af PFAS forbindelser, hvoraf 4 har en lavere grænseværdi end de andre. Dette er blandt andet gældende for PFOS. 

Det er miljøstyrelsen der udmelder grænseværdierne for PFAS-stofferne i drikkevandet. Analyserne bliver udtaget og målt via akkrediteret analysefirma.

I Hos Ringsted VAND A/S er ikke registeret PFOS. Der er heller ikke registeret andre PFAS-stoffer i drikkevandet i forhold til analysepakken.