Arbejdsmand der skriver på en blok

Trafikomlægning på Roskildevej

Arbejdet i området mellem Fælledvej og Fredensvej er blevet færdigt, og vi har derfor i dag igangsat den første del af næste etape af anlægsarbejdet på Roskildevej.

Trafikomlægning ved Fælledvej og Fredensvej. 

Arbejdet i området mellem Fælledvej og Fredensvej er blevet færdigt, og vi har derfor i dag igangsat den første del af næste etape af anlægsarbejdet på Roskildevej. Trafikken er forsat ensrettet mellem rundkørslen og Fredensvej, indtil vi kan åbne rundkørslen igen. Trafikanter skal bruge Fredensvej og omkørslen via Tofteåsvej, for at komme forbi strækningen mellem rundkørslen og Fredensvej. Anlægsarbejdet på etapen mellem Holbækvej og Roskildevej nr. 109 forventes at vare frem til 1. april 2024. Herefter fortsætter vi videre til en ny strækning af Roskildevej. 

Skal du som trafikant fra Fælledvej og ud på motorvejen, skal du bruge omkørsel via Fredensvej, Fluebæksvej og Holbækvej for så at tage afkørsel til motorvejen, i retning mod København eller Fyn. 

Vi beklager de gener, som dette medfører. Arbejdet er i sidste ende til gavn for alle, da det mindsker skader ved skybrud og på sigt vil forskønne hele Roskildevej, som det ses i den nordlige del af Roskildevej, hvor vejen er færdig og regnvandsbedene er etablerede. Yderligere er saneringen af ledningerne med til at vedligeholde den kritiske infrastruktur med kloakker og drikkevand, så du fortsat kan få rent vand i hanen og skylle ud i toilettet - både nu og i fremtiden. 

Trafikafviklingsplanerne for næste etape kan ses her:

Projekt-reference
Roskildevej