Viser hvordan ringsted stationsforplads ser ud efter projektet med klimatilpasning er færdigt

Stationsområdet

Ringsted Kommune og Ringsted Forsyning er gået sammen om at klimatilpasse Sjællandsgade, Fynsgade, Vestervej, Jernbanevej og stationsområdet. Samtidig skal området separatkloakeres i henhold til Tillæg 20 til Ringsted Kommunes Spildevandsplan 2005. Der er desuden flere vand-og fjernvarmeledninger i området, der skal renoveres og udskiftes.

Klimatilpasning af stationsområdet

Oplandet til Ringsted Station er fælleskloakeret sammen med den ældre del af byen. Ringsted Å er recipient for vandafledningen i Ringsted. Derudover har de grønne områder langs åen rekreativ værdi som bynær natur for byens borgere.

Som følge af klimaforandringerne vil Ringsted for fremtiden skulle håndtere større regnmængder, der i værste fald vil føre til oversvømmede gader, pladser og kældre. I tæt bebyggede områder som Ringsted midtby, er det vigtigt at lede regnvandet væk fra bygninger og veje. Særligt er stationsområdet, med sin lavtliggende placering og de tilstødende gader, i høj risiko for oversvømmelse ved skybrud.

Derfor er Ringsted Kommune gået i tæt samarbejde med Ringsted Forsyning for sammen at udarbejde robuste og innovative løsninger, der sikrer området mod skader forårsaget af skybrud op  til en 100-årshændelse.

Projektområdet og anlægsarbejdet

Opgaven omfatter i overordnet træk etablering og renovering af kloakledninger, anlæggelse af grønne regnbede og vejdræn i vej, terrænregulering i Sjællandsgade og i Vilhelm Andersensvej, samt vejarbejde omkring rundkørslen og omlægning af P-pladser i den nordlige del af Fynsgade. Derudover skal eksisterende fjernvarme- og drikkevandsledninger renoveres og delvis omlægges.

Sjællandsgade ser ud når projektet med klimatilpasning og sanering er færdigt

Projektet omfatter ikke arbejde ved togskinner eller perronerne og påvirker ikke togdriften. 

Projektet vil blive udført i mindre etaper. Nedenfor er vist det samlede område der skal klimasikres, men de enkelte dele af projektet udføres ikke samtidigt.

foreløbig_tidsplan_marts_24.jpg
Etapeplan
Farve Område
Grå Korsevænget
Rød Dagmarskolen
Svag lysegrøn Vestervej vest
Pink Rundkørsel
Turkis Vestervej øst
Svag beige Parkeringsarealet v. stationsområdet
Fersken Jernbanevej
Orange Fynsgade
Gul Fynsgade
Støvet grøn Sjællandsgade
Neon grøn Vilhelm Andersens Vej
Blå Vilhelm Andersens Vej
Lyserød Sjællandsgade
Mørk lilla Brogade
Lilla Bananen, Søgade

Tidsplan

Vi forventer at starte projektet op i april 2024. Projektet forventes afsluttet ultimo 2026. Når anlægsprojektet og klimatilpasningen er overstået for stationsområdet og de omkringliggende veje, vil vi derefter tage fat på Parken i Korsevænget. Arbejdet ved Parken i Korsevænget udføres i 2027, og forventes ikke at påvirke trafikanter eller adgangsforhold til station, skole mv. 

Arbejdet med verdensmål

I projektet arbejder vi strategisk med verdensmål. Projektet bidrager blandt andet aktivt til en større sikkerhed af vores grundvandsressourcer, kvaliteten af vigtige naturområder, beskytter by – og landzoner og øger kvaliteten af det vand, der udledes til søer og hav. 

 

Kontakt

logo facebook 1.0.png

Bart v. Sprong

Projektleder
logo facebook 1.0.png

Sofie Malm

Kommunikation og skoletjeneste
69 89 80 24