Roskildevej

Projektet er et synergiprojekt i samarbejde med Ringsted Kommune, omfattende kloakseparering af Roskildevej, klimatilpasning, byrumforskønnelse og trafiksanering. En gevinst ved et klimatilpasningsprojekt, som det aktuelle, er, at det giver mulighed for at skabe et nyt byrum i samarbejde med Kommunen, i og omkring Roskildevej. Anlægsprojektet forventes at være færdigt til februar 2025.

I dag føres regnvand fra veje og tagflader i samme rør, som spildevandet fra boligens køkken, toiletter osv. Når kloakkerne renoveres, bliver regnvand og spildevand, så vidt det er muligt, skilt ad.

Vi lægger en ny spildevandsledning. De eksisterende ledninger, der i dag modtager både regn- og spildevand, skal i fremtiden kun bruges til regnvand fra vej og ejendomme langs vejen. Der etableres grønne regnbede over ledningerne på strækninger af Roskildevej. Disse regnbede opsamler og forsinker regnvandet fra vejen inden det ledes til ledningerne. Derved bliver der bedre plads til regnvandet i ledningen. Det samlede system med regnbede og ledninger bliver på den måde rustet t il at kunne håndtere nogle af de store skybrudshændelser der forventes i fremtiden og vil desuden på sigt aflaste ledningssystemerne i andre nedstrøms dele af Benløse.

Kloakseparering gennemføres ved, at der anlægges en ny separat spildevandsledning i Roskildevej.

Anlægsprojektet forventes afsluttet februar 2025.

Tidsplan

Herunder finder du oversigten over tidsplanen for resten af anlægsprojektet på Roskildevej. Planen er med forbehold for, at der kan ske ændringer. Projektet forventes helt afsluttet februar 2025.
 

På billedet ses etapeinddelinger for anlægsarbejdet på Roskildevej fra november 2023 og frem til projektets afslutning februar 2025
Verdensmål og målstyring
I projektet arbejder vi målrettet og projektorienteret med verdensmålene. Du kan her se de målsætninger, som vi har sat for os selv i projektet. Du kan også se vores planerne for at sikre, at vi når i mål. Når projektet er færdigt, samler vi op, og evaluerer på hvordan det gik med arbejdet - nåede vi i mål? Hvis ja, hvorfor? Hvis nej, hvorfor ikke?
 

Målsætning

Konkrete tiltag for at nå i mål Succeskriterie Verdensmål
Projektområdet separatkloakeres Hele projektområdet separatkloakeres jf. projektplanerne for området. At projektområdet på offentlige arealer er separeret efter projektafslutning. 13 og 14
Nedsættelse af hastigheden på Roskildevej i projektområdet Hastighedsgrænsen på Roskildevej nedsættes fra 60 til 50 km/timen. Hastigheden på Smålodsvej nedsættes fra 50 til anbefalet 40 km/timen, samt designes vejen herefter. Der laves undersøgelser af hastigheden før projektopstart (2022) og efter (2025).  At man kan se en reduktion i gennemsnitslig hastighed på hhv. Roskildevej og Præstevej efter projektets afslutning sammenlignet med før målingerne.  3
Større tryghed for de bløde trafikanter  Hastigheden reduceres til hhv. 50 km/timen på Roskildevej og anbefalet 40 km/timen på Smålodsvej.  Der kan registreres en gennemsnitslig reduktion i hastigheden på vejene og der sker en reduktion i antallet af registrerede trafikuheld i projektområdet involverende bløde trafikanter jf. politiets statistik herom. Før periode: gns. år 2017 - 2021 og efter: gns. år 2025 - 2029. 3
Konvertering af asfaltbelægning til grønne arealer

Der etableres grønne rabatter og lommer langs Roskildevej jf. projektplanerne. 

  6, 11 og 15 
Klimatilpasse projektområdet til en 50 års hændelse  Projektområdet separatkloakeres, der laves klimasikring i form af forskellige typer permeable belægninger og regnvandshåndtering i projektområdet. Alle tiltag beskrevet i projektplanerne gennemføres, eller der etableres flere og bedre tiltag. 13
Reducere antallet af trafikuheld i projektområdet Hastigheden reduceres til hhv. 50 Roskildevej og anbefalet 40 km/timen smålodsvej. Cykelsti og fortov forbedres. Der etableres fire nye stikrydsninger i niveau med vejen på Roskildevej.   Der kan registreres en gennemsnitslig reduktion i hastigheden på vejene og der sker en reduktion i antallet af registrerede trafikuheld i projektområdet jf. politiets statistik herom. Før periode: gns. år 2017 - 2021 og efter: gns. år 2025 - 2029. 3
Øget tilgængelighed  Der laves københavnerfortov med ledelinjer. Tiltag: Der laves københavnerfortov med ledelinjer.
Der laves hævede gennemførte fortov ved udvalgte sideveje.
Der udføres taktile felter ved fodgængerovergange.
Der etableres de beskrevne tiltag jf. tilgængelighedsrapportering og projektplanerne, eller de forbedres.  3
Færre lastbiler på Roskildevej i projektområdet Hastigheden på Roskildevej sættes ned, og vejen snævres ind. Der registreres færre lastbiler på Roskildevej efter projektafslutning, sammenlignet med før.  3 og 11
Mindre gennemkørende trafik på Roskildevej i projektområdet  Antallet af trafikanter ved opmåling før projektopstart reduceres, og tallet sammenlignes med antallet af beboere i projektområdet samt tidspunkter for kørslen ift. forventet arbejde - fra/hjemkørsel.  Antallet af trafikanter før og efter, giver bedre mening ift. antallet af beboere særligt ift. timeslots for kørsel - mål er at særligt antallet af trafikanter i tidsrummet 9-14 og 17 - 22 reduceres efter sammenlignet med før.   3 og 11
Flere cyklister på Roskildevej i projektområdet Der etableres bedre cykelstier og en mere æstetisk Roskildevej. Der laves en optælling af cyklister på Roskildevej i projektområdet før og efter. At der kan se en stigning i antallet af cyklister ved optællingen efter projektafslutning, sammenlignet med optællingen før.  3 og 11
Læring og formidling til brugere af vejen  Der laves skilte med information ved bedende langs med Roskildevej i projektområdet, der laves skoleundervisning langs vejen i RF skoletilbud. Der planlægges gåture på Roskildevej for interesse organisationer fx- naturfredningsforeningen mfl.  Der laves skilte med information som sættes op så snart bedende er lavet færdige. Efter projektafslutning planlægges mindst to ture på et år med interesseorganisationer.  4
Formidling om ændrede forhold der påvirker beboere og brugere i projektområdet Der laves informationsmateriale til alle beboere Benløse, som fortæller om klimatilpasning og separatkloakering samt hvad indflydelse det har på borgerens hverdag og hvad der er behov for ift. deres adfærd.  Informationsmaterialet laves og omdeles senest 1 år inde i anlægsfasen samt 1 år efter projektafslutningen. 4
Generel formidling om vandets vej og klima Der laves skilte med information ved bedende langs med Roskildevej i projektområdet, der laves skoleundervisning langs vejen i RF skoletilbud. Der planlægges gåture på Roskildevej for interesse organisationer fx- naturfredningsforeningen mfl.  Der laves skilte med information som sættes op så snart bedende er lavet færdige. Efter projektafslutning planlægges mindst to ture på et år med interesseorganisationer. Et skoletilbud hvor man besøger Roskildevej bliver en fast del af de skoletilbud som tilbydes af Ringsted Forsyning til skolerne i Ringsted. 4
Koordinering med andre ledingsejere Dialogmøder med alle relevante ledningsejere i projektområdet. At der afholdes dialogmøder og koordinering med alle ledningsejere i området. De skal som minimum informeres om arbejdet og tidsplanen. 9 og 17
Etablere plads til fremtidige fjernvarmehovedledninger i vejen     7, 9 og 12 
Grundvandsbeskyttelse  Sanering af ledningsnettet og etablering membran (280 meter strækning) til reduktion af nedsivning  At der saneres ledninger og at der separatkloakeres jf. projektplanerne. 6
Mere beplantning i projektområdet Træer, buske, staudier og græsser (stor beplantningsvariation og arter) jf. projektplanerne. Der etableres i alt 303 antal træer, xx buske og 20 græsarter i projektområdet jf. projektplanere, eller flere og større diversitet end først planlagt 11 og 15
Sikre sæsonvariation af beplantningen i området ift. større visuel værdi Der plantes forskellige arter af planter i projektområdet, så alle sæsoner er repræsenterede. Der plantes 26 forskellige arter af planter i projektområdet, og alle sæsoner er repræsenterede, jf. projektplanerne, eller der etableres endnu flere forskellige arter. 3 og 15
Øget diversitet af arter af insekter i projektområdet Sikres gennem forbedret biodiversitet. Der kan registreres en forbedring i antallet og diversiteten af insekter i området. 15
Reduktion af overløb med ikke renset opspædet spildevand til recipient Efter separatkloakering vil regnvand føres via ledninger til bassin (Benløse gammel renseanlæg) eller nedsives ved grønne arealer.  Antal af registrerede overløb med opspædet spildevand ved førhenværende naturlige overløb til nærliggende recipient, reduceres 1 år efter projektafslutning, sammenlignet med Kommunens statistik på området fra før projektopstart. 14
Reducere driftsmæssigt strømforbrug på håndtering af vand Ved at reducere mængden af regnvand i spildevandssystemet, som ledes til renseanlægget, forbedres renseprocessen og der bruges mindre strøm for hver m3 spildevand som skal renses. Projektområdet separeres og der klimatilpasses op til en 100 års hændelse. 12
Brug af el-maskiner / transport, hvor det kan lade sig gøre Formanden på pladsen har skiftet sin diesel bil ud med et el-løbehjul til transport i området og på pladsen.    12
Plantekatalog

Træer: Bredbladet røn, tretorn og fuglekirsebær.

Buske: Sandtorn, sargentæble og surbær.

Blomstrende stauder: Kattefod, krybende timian, blæresmælde, katteurt, japansk asters, røllike, stor knopurt, mandstro og hjortetrøst.

Staudegræsser: Engelsk græs, blå bjørnegræs, blåaks, almindelig star, almindelige hjertegræs, mosebunke, rørhvene, staudehirse og sølvaks.

Løg: Erantis, vintergækker og skilla.

Frø: Almindelig kællingetand, blæresmælde, cikorie, hvid okseøje, almindelig røllike, tusindfryd, tråd ærenspris, dagpragtstjerne, hjortetrøst, kattehale, mjødurt, trævlkrone, rajgræs, mosebunke, kamgræs, rødsvingel, bakkesvingel og fåresvingel.